Læs mere om de forskellige varianter og find ud af hvilken der passer til din/jeres ravjagt
Vi bygger også gerne efter specielle ønsker. Kontakt os gerne
Hos ravkese.dk bestræber vi os på at lave holdbare og effektive kvalitetsprodukter til opsamling af rav i vandet.
Fordelen ved at anvende et redskab som en ravkese, er man kan fange ravet mens det stadigvæk befinder sig ude i vandet.
Der er rigtig mange mennesker der kigger efter rav når de går ture på stranden, men ofte ligger det faktisk slet ikke oppe på stranden, men ganske få meter ved siden af én ude i vandkanten.
Det meste rav kommer ind til kysterne i vintermånederne hvor vi har de fleste storme. Disse storme får bølgerne til at hvirvle op i havbunden hvor ravet ligger aflejret.
Når de rigtige vejrforhold viser sig på givne kyststrækninger, ja så er der chance for at fange rav i vandet. Når ravet ligger helt inde på lavt vand og skvulper i de små bølger, så kan man tit samle stykkerne op med fingrene.
Men saltvand kan faktisk komme under frysepunktet uden at fryse til pga. saltindholdet. Derfor er det en rigtig god idé med en ravkese, så slipper man for meget kolde fingre når man en dag skal samle mange stykker rav op ude i vandet.
En anden fordel ved at bruge en ravkese er selvfølgelig at der er stor mulighed for at fingrene i Nordens Guld før de andre strandbesøgende.
Mange forsøger sig med at fastgøre en almindelig køkkensi på et skafte, hvilket i og for sig og kan bruges.
Problemet opstår bare når man samler rav i frost vejr hvilket der tit er når der rigtig kommer rav ind. Jo koldere saltvand jo større ” bæreevne”. Når man anvender en køkkensi under de omtalte omstændigheder vil man opleve at hele sien vil fryse til en stor isklump i løbet af de gange man løfter den ud af vandet for at tage ravet.
Dette sker ikke hvis man anvender en kese fra ravkese.dk da vandet kan løbe fra og man uden problemer kan trykke på nettet for at få isen af. Gør man dette på en stål si vil den blive deformeret. Køkkensien ruster også temmelig hurtigt i forhold til produkterne på Ravkese.dk da de alle er fremstillet i rustfrit syrefast stål eller aluminium.
Hos ravkese.dk er det meget vigtigt at bruge de rigtige materialer. Ikke kun for at få et 100% håndlavet kvalitetsprodukt, men også for at få et produkt der holder i flere år selvom det bruges utallige gange i løbet af en ravsæson. Derfor anvendes der udelukkende rustfrit syrefast stål, bolte og møtriker som tåler saltvand. Net af højeste kvalitet og søvandsbestandigt aluminium. Det anbefales dog at man skyller produkterne med ferskvand efter brug da man dermed slipper for anløbninger.
Hos ravkese.dk har vi siden 2010 selv fremstillet og produceret samtlige ravkeser lige fra savning, valsning, svejsning, bejdsning, boring, lasergravering, samling og montering, alle vores produkter er håndsyet hele vejen rundt med bødenål og tråd.
Den største model hos ravkese.dk er også den eneste hvor nettet er strammet helt ud. På alle andre modeller er der enten pose eller en fordybning på få cm. Så ravet bliver liggende når man løfter kesen ud af vandet. Vi valgte i 2019 at designbeskytte vores runde model 18cm via Patent og varemærkestyrelsen.